USA

 
05-04-2011
Lande og byer



Amerikas Forenede Stater, på dansk normalt omtalt som USA (engelsk: United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 stater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af staterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Staten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger staten Hawaii.

USA er det tredjestørste land i verden efter Rusland og Canada.USA’s fastland ligger mellem det nordlige Atlanterhav i øst, det nordlige Stillehav i vest, Mexico og den mexicanske Golf i syd og Canada i nord.

USA har meget varierende terrænforhold, specielt i vest med de langstrakte prærier, nåleskove og bjerge samt ørkenerne i sydvest.


På grund af sin størrelse og de varierende geografiske forhold byder USA på mange forskellige klimatyper. I de nordlige områder af USA er klimaet tempereret, i den sydlige del af landet er klimaet subtropisk, og på Hawaii og i det sydlige Florida er det tropisk. Klimaet er polart i Alaska og middelhavslignende ved de californiske kyster. Det er fugtigt i Great Basin mod nordvest, ørkenagtigt mod sydvest og halvtørt på den store prærie vest for den 100. længdegrad. Ekstremt vejr er ikke ualmindeligt - staterne ved den mexikanske golf er udsat for hurricanes og de fleste af verdens tornadoer opstår i det kontinentale USA. Det overvejende tempererede klima, hvor de opdyrkede arealer sjældent bliver ramt af alvorlig tørke eller oversvømmelser, gør dog USA til et førende landbrugsland.





 
 
Find information om: guide alt om DK Danmark guiden net
(Hovedkategori: Leksikon)