Ægteskab betyder i dag et socialt og økonomisk fællesskab mellem to jævnbyrdige personer af forskelligt køn. I de senere år har ændringer i opfattelsen af homoseksualitet dog bevirket, at samfundet på det nærmeste ligestiller registreret partnerskab mellem to personer af samme køn med det traditionelle, heteroseksuelle ægteskab.
Oprindeligt var "ægteskab" et tysk-romersk, juridisk begreb, der betyder, at manden har ejendomsretten over sin kone og hendes medgift. Det vil sige, at kvinden ikke kan blive skilt. Denne form for ægteskab har aldrig været brugt i Danmark. Hustruen havde fuld skilsmisseret og tilhørte fortsat sine forældres æt.