Fantasy er en fiktionsgenre, der beskæftiger sig med at skabe en alternativ verden, oftest med en tilstedeværelse af magi, fabelvæsner eller andre overnaturlige elementer. Den nok mest berømte alternative verden er J.R.R. Tolkiens univers Arda, hvor blandt andet Ringenes Herre foregår. Tolkien byggede sin verden nidkært op med en række kunstsagaer og kunstepos og formåede derved at skabe en helt igennem unik litterær nyskabelse nemlig episk fantasy.