Isbjørnen (Ursus maritimus) er en stor gullighvid bjørn. Den kan blive cirka 2,8 meter lang og veje op til 500 kilogram, hvilket gør den til den største bjørneart. Isbjørnen lever af sæler, fisk, sneharer, polarræve, lemminger, søfugle, unge hvalrosser, ja faktisk en hvilken som helst kilde til kød - også ådsler og menneskers efterladte affald, hvilket gør den til en potentielt temmelig farlig nabo i arktiske samfund.
Isbjørn pels
En isbjørns pels isolerer utroligt godt. Hvert hår er gennemsigtigt og hult og kan dermed lede varmen direkte til huden.