En legeplads er et afgrænset sted udendørs, som er tilrettelagt for at børn kan lege der. Legepladser er sædvanligvis åbne for alle. De er udstyret med sandkasser og legeredskaber, for eksempel en eller flere vipper, gynger og klatrestativer. Legepladser ligger ofte i nærheden af beboelsesområder i byområder og i byer, men kan også være anlagt i forbindelse med skolegårde, børnehaver, offentlige parker, åbne turarealer og indkøbscentre, hvor børn og familier færdes. Området rundt om redskaberne kan være indhegnet, og arealet kan være dækket med sand, græs eller asfalt. Legepladser kan også indeholde boldspilsbaner og bænke.