Licitation (af latin: licitatio ; auktionsbud) betegner en form for indhentning af tilbud, hvor kunden indbyder en række leverandører til på et nærmere specificeret grundlag, f.eks. en kravspecifikation, at afgive et tilbud på en leverance, serviceydelse eller lignende. Tilbudene skal afleveres inden en bestemt frist, og er bindende. Metoden anvendes hyppigt inden for bl.a. bygge- og anlægssektoreren.
Der findes to typer licitationer: Offentlig licitation, hvor der indhentes tilbud via en ubestemt kreds, f.eks. ved en annonce i en avis og indbudt eller bunden licitation, hvor opdragsgiveren udvælger, hvem der skal have lejlighed til at fremsætte tilbud. Forud for den indbudte licitation er ofte en prækvalifikation.