Med personbeskyttelse menes for det meste beskyttelse af en person mod udefrakommende fare. I Danmark er det primært kongefamilien og politikere der får personsombeskyttelse at livvagter. Livvagter eller bodyguards bliver dog mere og mere almindeligt også til diverse forretningsmæssige møde m.v.
Personbeskyttelse af kongefamilien og politikere udføres i Danmark af Politiets Efterretningstjenestes sikkerhedsafdeling. Indtil udgangen af 2002 varetog også Københavns politi visse livvagtsopgaver, bl.a. i relation til ambassaderne. Disse opgaver blev imidlertid overtaget af efterretningstjenesten pr. 1. januar 2003, således at Politiets Efterretningstjeneste i dag har ansvaret for alle offentlige livvagtsopgaver i Danmark.
Politiets Efterretningstjenestes livvagter er polititjenestemænd og har typisk 6-7 års anciennitet i politiet, før de bliver ansat i tjenesten. Kandidater til livvagtstjeneste gennemgår fysiske og sproglige test samt test i våbenbrug og køreteknik. Der lægges vægt på god fysik, gode samarbejdsevner og evnen til at kunne bevare overblikket i pressede situationer. Livvagterne skal årligt bestå prøver i bl.a. våbenbrug, køreteknik og fysisk træning.