Rustfrit stål er en fællesbetegnelse for ståltyper, som indeholder mere end 12% chrom (vægtprocent). Ved yderligere tilsætning af andre legeringselementer, nikkel, molybdæn, kulstof, kvælstof, mangan, silicium, titan osv. er der udviklet et stort antal ståltyper, som hver især er karakteriseret ved bestemte egenskaber med hensyn til korrosionsbestandighed, mekanisk styrke, svejsbarhed, formbarhed osv.